IDEOLOGI 

Arkitektur - en daglig oplevelse

Arkitektfirmaet Seier + Sølvstens udgangspunkt for løsningen af en opgave er primært baseret på en afdækning og afkodning af kundens ønske og behov, samt en helhedsvurdering af opgavens omfang og konsekvens.

Tegnestuens kompetencer er funderet i mange års erfaring i valg af korrekte løsninger og materialer i høj kvalitet.

Projekterne udvikles af et team af arkitekter og byggesagkyndige samt ingeniører.

De arkitektoniske løsninger vælges ud fra et ønske om at opnå de optimale resultater inden for den givne økonomi.

Det tilstræbes, at det visuelle resultat rækker langt ud i fremtiden og fremstår tidløst.

 

Indretning - en rumlig oplevelse.

Indretning af kontorer afspejler virksomhedens ideologi og ledelsesform. Seier + Sølvsten har en grundlæggende erfaring i at udføre indretning ud fra brugerens og virksomhedens behov.

Resultatet af indretningen er baseret på brugerinddragelse og en tilbundsgående gennemgang af virksomhedens reelle behov for en naturlig arbejdsgang.

 

Design – et innovativt værktøj

Vi udfører specialdesign i forbindelse med løsning af opgaverne, hvor resultatet af inventaret eller designet vil understøtte helhedsopfattelsen. Al specialinventar udføres til konkurrencedygtige priser på udvalgte specialværksteder, der leverer den bedste kvalitet.

Design af industriprodukter udføres i tæt samarbejde med producenten, således at resultatet indfrier det optimale produktionsgrundlag og virker til udvikling af virksomhedens innovation.

 

Rødder og referencer

Arkitektfirmaet Seier + Sølvsten A/S har udgangspunkt i dansk håndværkstradition indenfor møbel- og tømrerfagene med uddannelse indenfor arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Århus. Arkitektfirmaets ejere har drevet Seier + Sølvsten siden 1985 med faglig dybde i kombination med fagets mange parametre, hvilket har ført til et solidt fundament for arkitektfirmaet. Seier + Sølvsten har igennem årene modtaget flere priser for deres arbejde bl.a. MMI-prisen, Århus Kommunes Arkitekturpris og Randers Kommunes Arkitekturpris.

 

Den faglige sammensætning af medarbejdere på tegnestuen er arkitekter, indretningsarkitekter og bygningskonstruktører, der tilsammen bidrager til at opgaverne løses i alle detaljer og fremstår som en helhedsløsning, der udstråler nytænkning, kvalitet og seriøsitet.