• FUNKTION: BOLIG

    BELIGGENHED: SVANEVEJ, RISSKOV

    STATUS: OPFØRT

     


    Villaen i Risskov ligger i 1. række med udsigt ud over bugten og helt til Mols.

    Bygherre boede selv på en grund ved siden af, da de købte grunden på Svanevej, nu skulle drømmehuset realiseres!                                         Bygherre ønskede et nyt hus men holdt i gammel stil. Seier + Sølvsten fik omsat disse drømme til virkelighed.

    Ankomsten sker gennem granitbelagt indkørsel som bygherre deler med huset bag ved, hvor parrets datter og svigersøn bor. På afstand falder huset flot sammen med landskabet men når man kommer tættere på er huset hævet 1.2 m op over niveau. Huset fremstår majestætisk med sit glaserede

    tegltag og udvendige kobberarbejder på karnap og tagrender.

    Det majestætiske udtryk understreges af at huset er hævet over grundplan og indefra giver det mulighed for at se over diget og helt til Mols, Tunø, Samsø og Århus.

    Huset er fuldmuret og med støbte etageadskillelser. Gulvene er belagt med sildebensparket og marmor i hallen. De franske døre ind til spisestuen er med til at give huset en transparens som får rummene til at virke større.

    Der er således, efter bygherres ønsker, gennemgående lagt vægt på gedine materialer, smukke løsninger og gamle håndværkstraditioner.